Vil du spille skak i danske turneringer? Så er der heldigvis en masse forskellige at vælge imellem. De fleste danske turneringer spilles med det, der kaldes lang betænkningstid. Det vil sige, at der er tale om partier, der kan tage mange timer, og når turneringen er forbi, rates resultaterne. Det betyder, at spillerne indordnes på ranglisten.
Danmarksmesterskab i skak
Hvert år i Påsken afholdes Danmarksmesterskabet i skak. Det er nok den mest kendte turnering i Danmark. I 2018 var der 234, som deltog i denne turnering. Med det tal er antallet af deltagere på vej op igen, efter at det i 2017 tog et dyk.
Danmarksmesterskabet spiller forskellige delturneringer, både for juniorer, såkaldte kandidater og veteraner.
I 2017 var det den unge spiller Mads Andersen, der blev samlet Danmarksmester.
Hvis du spiller med i nogle af turneringerne under det danske skakforbund, eller spiller du hold, rates resultaterne efter hver turnering.
Lokale turneringer
Hver enkelt skakklub afholder også lokale turneringer, som både kører på de almindelige klubaftener, i ferier og i weekender. En almindelig klubturnering, der kører på de ugentlige klubaftener, strækker sig typisk over et par måneder. Weekend- og ferieturneringer køres isoleret over de dage, der er til rådighed.
Den type turneringer kaldes enkeltmandsturneringer, og er dermed basis for de individuelle ratings.
Hurtige turneringer
Et alternativ til de traditionelle turneringer med lang betænkningstid er turneringer, der I spiller såkaldt hurtigskak eller lynskak. I hurtigskak tager en turnering typisk kun en dag. Der spilles seks til syv runder, hvor der er en halv time til hvert parti. Lynskak går endnu hurtigere – da har I typisk fem minutter til et parti, så der er ikke noget med at tænke sig alt for længe om.
Ligesom der gennemføres et Danmarksmesterskab i turneringer med lang betænkningstid, afvikles der også Danmarksmesterskaber i lynskak og hurtigskak. Det sker sideløbende med det almindelige Danmarksmesterskab i Påskeugen.
Klubmesterskaber
I de enkelte skakklubber afvikles der hver sæson typisk interne klubmesterskaber. Det er ofte en slags kvalifikation, hvor de bedste spiller sig op til det egentlige Danmarksmesterskab eller andre mere overordnede turneringer.
En særlig turnering er den årlige Festugeturnering, som foreningen Chess House i Aarhus gennemfører hvert år lige efter den århusianske Festuge. Her deltager spillere fra hele landet i en række delturneringer, som markerer, at du begynder den nye sæson for skakkens folk.
Der spilles én dag med fire hurtigskak turneringer, hvorefter der spilles turneringer med lang betænkningstid. Turneringen efter Festugen har været gennemført de sidste 18 år, så der er tale om en dansk turnering, som har nået at udvikle sine egne traditioner.
Rundt omkring holdes også en række jubilæumsturneringer, som markerer en klubs mærkedag eller en særlig tradition, så du har mange muligheder for deltage i en af de danske turneringer. Tjek de enkelte klubbers hjemmesider for turneringskalendrene.