Er skak et spil for alle? Ja, det vil vi da synes, men der er mange fordomme om, hvordan skakspillerens natur er. Folk, der beskæftiger sig med
psykologi har nogle gange funderet over dette, og psykologen Christian Skjødt Pedersen har endda skrevet en hel bog om emnet.
Han opererer med en slags arketype på en skakspiller. I virkeligheden er det nok vores fordomme om skakspillere, som er samlet i den arketypiske beskrivelse: Skakspilleren er en meget intelligent mand, lidt introvert i sin personlighedstype, og så er han i besiddelse af en meget udviklet intuition, så han kan forudse træk langt frem i tiden – og også, hvordan hans modspiller vil agere. Ja, en lidt underlig fyr, sådan en skakspiller.
Er det nu også sådan? Indtil nu har det i hvert fald været et faktum, at skakspillet ikke mindst har tiltrukket mænd, selv om der også er mange kvindelige spillere, også på eliteniveau. Men er det rigtigt, at man skal være særligt intuitiv, for at blive en god spiller? Kan man lægge sin vinderstrategi ud fra, om man har en god intuition? Vi ved det ikke helt, men det er i hvert fald indlysende, at skal både er et spørgsmål om intuition, indfølingsevne, strategisk sans – og en god hukommelse, hvis du skal blive en helt fantastisk spiller.
Globalt spil
Skak er et globalt spil, og det har sin rod i den arabiske verden i den 6. århundrede. Det kom til Europa formentlig i 1100-tallet, og siden har det bredt sig. Nogle gætter på, omkring 600 mio. mennesker spiller skak i vore dage, og dermed et skak et meget udbredt spil. Andre gætter på mere end en mia. spillere, mens atter andre er mere beskedne og siger 300 mio. spillere. Uanset hvad, der er rigtigt, er der spillere over hele verden og i alle aldre. Man siger, at børn helt ned til tre år kan lære skak, og så udvikler det sig derefter i takt med alder og modenhed.
At skak er et mandespil, er nok til dels rigtigt. Der findes omkring 1.600 stormestre, og ud af dem er der under 50, der er kvinder. Men kvinderne er på vej – også på skakbrættets felter.
Skak er i høj grad et spil for alle, og så er det blot et spørgsmål om at finde det niveau, man hører til på – eller det niveau, man kan udvikle sig til.
Udødelige partier
Gennem tiden har skak udviklet sig, og gennem tiden er der opstået en række såkaldt udødelige partier, som der stadig grubles over. Spillet har også haft sine forskellige perioder, som har fulgt tidens udvikling i øvrigt. I 1800-tallet havde skakken sin såkaldt romantiske periode, og herfra stammer også et udødeligt skakproblem fremsat af Conrad Bayer. Den opgave arbejdes der stadig på, med bud på løsningen, som afspejler hver enkelt epoke.